Er du mellem 11 og 17 år, og elsker du at danse afro? Så må du ikke gå glip af denne unikke mulighed! Vi får besøg af E-Flex fra Ghana – en internationalt anderkendt danser, koreograf og underviser. E-Flex er pioner inden for den populære dansestilart Azonto og er kendt for at dele sin dybe viden om kulturen bag og sine vilde moves. I Accra, Ghana, uddanner han fremtidens dansere inden for afro-dansens verden – og nu har du også mulighed for at lære fra en af de allerbedste!
Workshoppen er gratis, men der er begrænsede pladser, så tilmelding er nødvendig.
Workshoppen er støttet af Nørrebro Lokaludvalg.