Klubmodul henter siden
Gratis danseworkshop og videoprojekt med E-Flex
Tilmeldingsfrist er overskredet

Global Kidz inviterer børn og unge til en gratis danseworkshop med den ghanesiske danser, underviser og koreograf E-Flex, som står bag organisationerne Dance 4 Change og Ghetto Studio i Accra, Ghana.

Dansen bliver en del af et helt særligt videoprojekt! Global Kidz har gennem en årrække samarbejdet med E-Flex om at udbrede kendskabet til den ghanesiske dansestil Azonto og om flere forskellige danse- og kulturprojekter. Med dette projekt ønsker vi at markere og videreudvikle vores venskab gennem et fælles kreativt projekt, hvor børn fra Danmark og Ghana danser sammen – hver for sig.

Projektet foregår over to dage. På dag 1 lærer vi en Azonto-koreografi med E-Flex. På dag 2 filmer vi dansen. Efterfølgende klippes optagelserne sammen med børn og unge fra Ghana, som har lært den samme koreografi.
Det færdige resultat bliver en fælles dansevideo, hvor børn og unge fra Danmark og Ghana mødes gennem dans – på tværs af lande og kulturer. Videoen vil blive delt på de sociale medier.

Deltagerne får en samtykkeerklæring med hjem, som deres forældre/værge skal underskrive, så Global Kidz kan filme børnene og offentliggøre optagelserne som en del af projektet.

Det er selvfølgelig også muligt at deltage i danseworkshoppen uden at medvirke i videoen.

Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding.


Projektet er støttet af NØBU-fonden.

Praktisk information:
Tirsdag den 13. oktober – Vi lærer koreografien
Kl. 14.00-15.00 [7-11 år]
kl. 15.00-16.00 [12-18 år]

Onsdag den 14. oktober –  Vi filmer dansen
Kl. 14.00-16.00, for alle har deltaget i dag 1

Adresse:
Korsgadehallen [Dansesalen]
Korsgade 29
2200 København N

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
14.10.2026
Tidspunkt
13.10.2026 kl. 14.00 - 14.10.2026 kl. 16.00
Sted
Korsgadehallen
Pris
0,00 kr.
Du kan efterfølgende selv rette eller afmelde din tilmelding på hjemmesiden.